DHL stafetten 2017

 

Annonce 2015 175x85. m

 

 

Kom og vær med til en dejlig løbetur og et sjovt arrangement. Alle kan være med. Det er tirsdag den 29. august, onsdag den 30. august og torsdag den 31. august 2017 klokken 18:00.

Saml et hold på 5 personer og send alle mand M/K ud på en 5 km rundstrækning en efter en. På walk holdet følges alle ad på ruten rundt. Bagefter er der hygge med mad og vin – oven i købet i fakkelskær!
Løbeholdene starter kl. 18:00 og walkholdene starter kl. 18:05. Det er to forskellige ruter. Husk at vælge løb/walk under distance ved tilmeldingen.
Løberuten er 5 km og walk ruten er 4,5 km.

Sammensæt dit hold af arbejdskolleger, venner, naboer eller familie. Der er ingen krav for at deltage i vores festlige og folkelige stafet, hvor du både får motion og samvær i nogle hyggelige timer.

Få en vikar til DHL holdet
Mangler I en kollega til jeres stafethold? Eller er der en, der er hoppet fra i sidste øjeblik? Så kan DJØF hurtigt hjælpe jer med en løbeglad djøfer. Igen i år tilbyder DJØF en vikarordning, hvor jobsøgende medlemmer eller studerende bliver matchet med virksomheder, som akut mangler en løber. Ordningen er gratis, I skal blot sørge for mad og drikke til vikaren i forbindelse med løbet.
Find løber her.

Det koster kun 700 kroner for et hold på max. 5  personer at være med. Man køber et hold uanset om der er 3 eller 5 deltagere på holdet. For dette beløb modtager holdet vand, en madkurv, en flaske vin og en fakkel. Tilmeld jer senest søndag den 6. august 2017, herefter stiger prisen til 825 kroner. Online tilmelding er åbent til og med onsdag den 16. august 2017, såfremt der ikke bliver lukket for tilmeldinger inden.

 

Der er mulighed for at leje teltplads med bord og stole til holdet. Enkelt og ligetil. Kontakt Aabybro Teltudlejning & Serviceudlejning på telefonnummer 98 24 35 24.
I kan også selv medbringe pavillion – dog kun med opstilling på anviste steder. Kontakt os  inde, så anviser vi jer en plads efter princippet først til mølle.

Hvis teltet er 6×9 m eller større skal det være et godkendt telt. Bruger man en anden teltudlejer skal vedkommen være certificeret efter gældende regler, og i skal give AAM besked.

 

Tilmelding:

Tirsdag den 29. august 2017

Onsdag den 30. august 2017 

Torsdag den 31. august 2017 

 

Betaling/startliste:

Tirsdag den 29. august 2017

Onsdag den 30. august 2017

Torsdag den 31. august 2017

 

Ved betaling med faktura kontakt kontoret på 25 10 30 10/98 11 18 24 eller send en mail kontor@aalborgatletik.dk med ordrenr., ean.nr., firmaoplysninger og kontaktperson.

Startnumrene udsendes med posten fra den 8-12. august 2015. Ved tilmelding og betaling efter den 6. august 2017 udsendes startnumrene ikke, men skal afhentes ved infoteltet på stævnepladsen fra kl. 16:00 på løbsdagen. HUSK AT MEDBRINGE KVITTERING FOR BETALINGEN.

Mandag den 28. august 2017 vil du kunne se en teltplan for tirsdag, onsdag og torsdag. Resultaterne kan ses på www.aalborgatletik.dk og www.sportstiming.dk efter løbet.

 

Mødestedet vil igen i år være Kildeparken midt i Aalborg ved banegården. Løbet starter kl. 18:00, så kom i godt tid og stille op. Stævnepladsen er åben for kørsel fra kl. 9:00 til 16:00.

Kl. 16:00 kan du afhente din madkasse + vin i madteltet. Der er muligheder for køb af øl/vand. Holdfotograferingen starter fra kl. 17:00. Se kort over stævnepladsen HER.

Der er mulighed for parkering i Arkaden, bag Aalborghallen, ved Skovdalen og Kong Christians Allé. Men vis hensyn i forbindelse med parkering og kørsel i området, samt at overholde færdselsreglerne.

 

Ruterne er en rundstrækning på 5 kilometer med start og mål i Kildeparken.

Løberuten!

Loebetur DHL

Gåruten!

                                                                                                  gå dhl

Du vil efter løbet kunne se resultatlisten på www.aalborgatletik.dk eller www.sportstiming.dk, hvorfra du også kan udskrive diplom.

Medlemmer af Aalborg Atletik & Motion kan deltage gratis, hvis alle på holdet er medlem af AAM, og hvis holdet er tilmeldt senest den 16. august 2017.

For mere info kontakt Aalborg Atletik & Motion på 25 10 30 10 eller 98 11 18 24 i tidsrummet 9:00 til 13:00, eller på mail ved kontor@aalborgatletik.dk.