Nyhed
18-06-12
Stafet Dm i Randers

AF: NICHOLAS OLESEN


Gode resultater til DM i stafet

Lørdag d. 16 juni blev årets DM stafet afholdt i Randers. AAM havde hele 6 hold til start i stævnet, og med 4 ud af 6 mulige medaljer, må man sige at det var en god dag for AAM.

Herrens 4x100m bestod af Elvis Camic, Nasseh Hashemi, Frederik Lythje og Daniel Rangel Pedersen. Holdet kom ind på en 3. plads efter at KIF blev diskvalificeret.

På 1000m stafetten hos herrene havde vil to hold med. A holdet bestod af Hasseh, Elvis Jacob Scheel-Bech og Mads Bagge Jørgensen. Disse drenge kom ind på 2. pladsen og tog sølvet ca 1 sekund efter Sparta, som holdet løb kraftigt ind på til sidst. På 3. pladsen i samme løb kom AAM ´s B hold bestående af Daniel, Frederik L, Frederik Møller og Michael Rangel Pedersen.  Så to medaljer til AAM her i samme løb. SUPER GODT!!!

På kvindernes 1000m stafet blev det også til metal til AAM. Her løb vores kvinder ind på 2. pladsen igen efter Sparta. Holdet bestod af Kaija Risbakken, Liselotte Kjep Nørgaard, Nathalie Kold Hansen og Ida Nyby. Holdet kæmpede med Århus 1900 om sølvet og her viste AAM kvinder sig som de stærkeste.

De sidste to hold AAM havde til start ved et herre og kvinde hold på 4x400m. Her kunne AAM ikke hamle op med de andre, Da de fleste af AAM´s atleter havde været igang på 1000m stafetten kort forinden, var der ikke så meget at give af. Det blev her til to 4. pladser. Kvindeholdet bestod af Nathalie, Liselotte, Vibe Nemming og Ida. På herreholdet var det Jacob, Frederik M, Michael og Mads.

Alt i alt en god dag i Randers, med gode stafetløb og dejligt vejr og 4 ud af 6 mulige medaljer. KANON!!!



Aalborg Atletik & Motion • Søndre Skovvej 2 • 9000 Aalborg • 98 11 18 24